Jørgen Eker udtaler: “Jeg har valgt at engagere mig i Ole’s virksomhed og team, som jeg har haft mulighed for at møde ved flere lejligheder, fordi jeg møder en virksomhed, der er dybt engageret i at levere reel kvalitetsrengøring til bl.a. beboere og medarbejdere i både den offentlige og private sektor. En virksomhed der bevidst satser på kunder der ønsker, at der skal gøres rigtigt rent og som arbejder på den gode og direkte relation imellem den enkelte kunde og den enkelte AROS Facility Service medarbejder.
Jeg oplever at teamet lever og ånder for at levere godt arbejde og gøre det på en grøn måde. Når man eksempelvis skal etablere nye lokaler, som nu i Randers, lægger man vægt på at være i cykelafstand af kunderne, som betjenes af nye smarte el-cykler. Den tilgang til at drive en rengøringsvirksomhed, kan jeg rigtig godt lide og min vurdering er at forretningsmodellen rummer gode muligheder for spændende vækst.”